Professionel tagrenovering

Sådan undersøger du dit tag for skader efter storm i 2024

Når en storm har passeret, er det vigtigt at inspicere dit tag for skader. Dit tag er selvsagt en afgørende del af din boligs beskyttelse, og selv små skader kan føre til større problemer, hvis de ikke opdages og udbedres hurtigt. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du selv kan tjekke dit tag for skader efter en storm.

Trin-for-trin guide

1. Sikkerhed først og fremmest

Før du begynder inspektionen, er det vigtigt at sikre dig, at du har det rette sikkerhedsudstyr. En sikkerhedshjelm og skridsikre sko er en god idé, og du bør undgå at klatre op på taget, hvis det er vådt eller glat. Har du ikke erfaring med at arbejde på højder, kan det være en god idé at lade en professionel se på taget.

2. Gå en runde om huset

Start med en simpel tur rundt om din bolig. Hold øje med knuste tagsten eller andet tagmateriale, der kan ligge på jorden. 

3. Visuel inspektion fra jorden

Brug en evt. kikkert til at inspicere taget fra jorden. Se efter skæve eller manglende tagsten, løse inddækninger eller skotrender, der ikke slutter tæt. Disse tegn kan indikere skader, som måske ikke er umiddelbart synlige.

4. Brug en stige for en nærmere inspektion

Hvis det er sikkert, kan du bruge en stige for at komme tættere på taget. Vær særligt opmærksom på huller, løse tagsten eller revner. Disse skader kan være opstået under stormen og kræver hurtig udbedring.

5. Tjek tagrender og nedløbsrør

Kontroller, at tagrenderne sidder fast og ikke er blokerede. Blokeringer kan forårsage vandansamling, som kan føre til større skader. Kig også efter stykker af tagmateriale eller granulat fra tagsten i tagrenderne – det kan nemlig også være tegn på, at taget har lidt skade.

6. Gennemgå loftet

Tag en tur op på loftet og se om du kan finde tegn på lækager. Mørke pletter, fugt eller synlige vandmærker på loftsbjælker og isolering kan være tegn på, at der er trængt vand ind.

Hvad skal jeg kigge efter?

Når du inspicerer dit tag efter en storm, bør du kigge efter knuste eller manglende tagsten, skæve eller løse tagplader samt revner og huller i din tagdækning. Det er også en rigtig god idé at tjekke om dine tagrender er tilstoppede. Forskudte inddækninger og nedfaldne tagmaterialer på jorden kan også indikere skader, der kræver hurtig udbedring.

Håndtering af skader

Hvis du opdager skader, er det vigtigt at handle hurtigt. Dæk eventuelle huller med en presenning for at forhindre yderligere vandindtrængning, og kontakt dit forsikringsselskab for at rapportere skaden og hør nærmere hvordan du skal forholde dig.

Forebyggelse af fremtidige skader

For at minimere risikoen for fremtidige skader kan det være en fordel at få taget efterset regelmæssigt. Det er også en god idé at udføre nødvendige reparationer, inden næste storm rammer. Overvej at installere stormkroge for at sikre tagstenene bedre under kraftige vindforhold.

Har du brug for en undersøgelse af dit tag? Du er altid velkommen til at kontakte BVO Tagdækning til en uforpligtende snak. Vi er din kompetente tagdækker lokalt i Skovlunde, men vi kører på hele Sjælland.

Se seneste indlæg

Sådan vælger du den rette tagdækker